6 typer video alle virksomheder kan bruge

14. maj 2020

Uanset hvilken slags virksomhed du har, kan du få gavn af animationsvideoer i din markedsføring. Hvilken type video du vælger, kommer selvfølgelig an på hvad du vil kommunikere og hvad du vil lykkes med. Her kommer 6 forskellige typer, der egner sig til alle, der gerne vil komme i gang med video marketing!

#1 – Branding video

Din virksomhed har sikkert en unik historie, der trænger til at blive fortalt, og det kan gøres på mange forskellige måder – underholdende og sjovt eller seriøst og informativt. En animationsvideo er en fantastisk historiefortæller, og kan på en unik måde øge kendskab til dit brand. Videoen kan Introducere din virksomhed og fortælle, hvordan du adskiller dig fra dine konkurrenter, hvad dine værdier er og hvad dine kunder kan forvente når de handler hos dig. Du kan bruge den på din hjemmeside eller dine sociale medier, som fx Facebook, YouTube eller Instagram, samt på messer og konferencer.

#2 – Produktvideoer

En produktvideo er en klassiker. Men et produkt behøver ikke at blive introduceret eller informeret om på en klassisk måde. Gør det interessant, overraskende og underholdende at præsentere dit varer. Animationsvideoer er meget velegnede til at forklare selv komplicerede produkter på en nem og forståelig måde. Dit produkt opfylder et behov/ønske eller løser et problem for dine (potentielle) kunder. Fortæl om det i din video og vis hvordan den hjælper kunden.

#3 – Procesvideoer

Der er mange forskellige processer som skal beskrives når man driver en forretning. Det kan være interne og eksterne. Her kan det være en stor hjælp at få produceret procesvideoer, der forklarer hvordan noget fungerer, fx hvordan man tilmelder sig en service, bestiller en vare eller tager et produkt i brug. Tænk over alle de forskellige processer der findes i jeres virksomhed, og som bliver forklaret mundtlig eller via tekst. Det kan tit gøres nemmere med en animationsvideo og samtidig blive husket bedre!

#4 – Tilbud- eller konkurrence videoer

Har du et tilbud der skal kommunikeres ud? Eller måske vil du lave en konkurrence, som engagerer dine følger på de sociale medier? Så er en animationsvideo også et oplagt valg. Den kombinerer tekst, animation og musik på en dynamisk måde, og tiltrækker dermed mere opmærksomhed.

#5 – Takke/anmeldelses videoen

Vil du gerne sige tak til dine eksisterende kunder? Så gør det med en animationsvideo, der kan udtrykke din taknemlighed mere personligt og direkte. Måske har du fået en masse gode anmeldelser på Trustpilot eller Facebook og vil highlighte dem, så er det den perfekte måde at lede opmærksomheden til det, og vise potentielle kunder, at du er en troværdig forretningspartner og at mange andre synes godt om dine produkter og services.

#6 – Kunde/medarbejder hilsner eller invitationer

Vil du gerne sende dine kunder eller medarbejdere en påske-, jule-, eller sommerhilsen? Eller vil du invitere dem til et event – en sommerfest eller en messe? Så kan animationsvideoer også bruges til det. Ved at tilføje din hilsen eller invitation en sjov eller informativ animationsvideo øger du synligheden for begivenheden, og glæden ved at komme sammen, samt vise, at du gør noget ekstra ud af det.